Ny i børnehuset
På denne side har vi samlet en masse praktiske oplysninger om dagligdagen og rutinerne i Børnehuset Mariendal.
Børnehuset er inddelt i børnehave og vuggestue.
I Børnehuset arbejder vi ud fra en anerkendende pædagogik, hvilket betyder:
- at vi vægter at møde barnet der, hvor det er.
- at vi ser, hører og forstår barnet.
- at vi har en ressourceorienteret tilgang. Vi tror på, at barnet altid gør det bedste, det kan.
Vi vægter, at børnene har medbestemmelse og medindflydelse, og vi vægter værdierne respekt, glæde og fællesskab. Vi arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner og har aftalemål med Randers kommune.