Evaluering af den pædagogiske læreplan

Evalueringsspørgsmål

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

Vi har haft særligt fokus på sprog og kommunikation.

Overgange i de daglige rutiner har også været et fokuspunkt.

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Stuens personale har løbende i forbindelse med årshjulet efter afslutning af temaer, skriftligt evalueret.

Vi har løbende evalueret handleplaner for børn i udsatte positioner.

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

Vi har haft personaledage, hvor vi har arbejdet i dybden med læreplaner. Under Corona nedlukningen, har hver medarbejder givet sit input til hvert læreplanstema. Dette er så blevet sammenskrevet til læreplaner som der efterfølgende er arbejdet med på personaledage og personalemøder.

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?

Overgange i garderoben som ofte virkede kaotisk for børnene og de voksne.

Flere børn havde vanskeligt ved at koncentrere sig om at få overtøj på, andre kom i konflikt, og personalet havde ikke mulighed for at understøtte og guide som de ønskede.

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

Personalet afholdte børne interview med udvalgte børn som havde vanskeligt ved at være i garderoben samt få tøjet på.

Der blev indsamlet data i et skema dagligt i en periode.

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

  • Få børn af gangen i garderoben
  • Forberedelse af enkelte børn til at skulle i garderoben
  • Italesættelse af rammen(garderoben)
  • Etablering af visuelt støtte (hvilket tøj skal der på i dag)

Pædagogisk bagdør for børn i udsatte positioner

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

Rutiner i overgange, med synlige og forudsigelige rammer

Synliggørelse af børnenes hverdag.

Ens struktur hver gang.

Opmærksomhed hos personalet med hensyn til sprogbrug og overgange.

En fælles faglig tilgang og forpligtigelse hos den enkelte medarbejder.

Opmærksomhed på at være sproglige rollemodeller, samt lav og hensigtsmæssigt toneleje.

Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

For nuværende arbejder vi med at implementere den nuværende læreplan og etablere en stærk evalueringskultur.