Grundlag for læreplanerne

Børnehuset Mariendal er en integreret selvejende 0-6 års institution med 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Vi har vores egen bestyrelse, som er vores arbejdsgiver.

Vi arbejder anerkendende ud fra ICDP og DUÅ principperne. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets forudsætninger. Anerkendelse, respekt, fællesskab, glæde og medbestemmelse går hånd i hånd med andre pædagogiske tilgange. Vi er et hus som arbejder efter fælles mål, og som deler husets fællesområder til gavn for alle børn.

Vi er et blandet fagfællesskab med pædagoger, pædagogmedhjælpere og andre faggrupper. Vi tilstræber et højt fagligt niveau gennem løbende kompetenceudvikling. Vi har faglige fyrtårne inden for: Natur, udeliv og science, sprog og kommunikation, og vi får et fyrtårn i 2021 i krop, sanser og bevægelse. Vi vægter at blandt personalet er forskellige aldersgrupper repræsenteret, og køn skal være blandet på stuerne. Vi er en læringsinstitution, og har derfor ofte studerende fra VIA eller PAU elever. Vi har praktikanter med forskellige sociale kapitaler og kulturer – som fx folk i sprogskole, folk der har haft det svært på arbejdsmarkedet mv.

Vi ligger i et blandet socioøkonomisk kvarter. Vi benytter nærområdets faciliteter som bl.a. er: de lokale legepladser, Månedalen, grusgraven, dammen, skole, kirkegård, bibliotek samt plejehjemmet.

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i

et fælles pædagogisk grundlag.

Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang,

hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark. ”

Barnesyn

Vi tager udgangspunkt i det hele barn, dets ressourcer, behov samt forudsætninger for at lære.  Børnene bliver set, hørt og inkluderet i processerne, med fokus på at barnet skal have lov til at være barn og til at blive livsduelig. Vi ser barnets intentioner frem for handlinger og italesætter dette med barnet.  For at børnene oplever med- og selvbestemmelse veksler vi mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter. Vi ser barnet som en ligeværdig medspiller med rettigheder.

Dannelse og børneperspektivet

Vi møder børnene der, hvor de er, og tager afsæt i barnets aktuelle situation/følelse og guider/støtter dem derfra. Vi anerkender børnenes ret til at indgå i inkluderende/rummelige fællesskaber, og guider dem i en demokratisk forståelse med respekt for barnets egen medbestemmelse. Vi behandler alle børn forskelligt, for at kunne behandle dem lige. Vores intention er, at alle børn mødes, så de oplever, at de reelt har ret og medbestemmelse over egne handlinger. Vi arbejder ressourceorienteret, og bestræber os på at handle på hensigten og ikke handlingen hos barnet. Vores aktiviteter tager afsæt i hvilken børnegruppe vi har, hvilke kompetencer der skal styrkes i gruppen og hos den enkelte, samt lysten til at deltage.

 

Leg

Vi tillægger barnets leg stor værdi. Vi skal som pædagogisk personale være deltagende i børnenes lege, og justere os i forhold til børnenes legekompetencer. Vi anerkender legens betydning for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi er bevidste om, at barnet lærer sig selv og sin omverden at kende i mødet med andre gennem leg. Legen skal være et aktivt tilvalg for barnet og den frie leg vægtes ligeså højt som planlagte aktiviteter. Det pædagogiske personale er opmærksomme på at stille sig selv, materiale og redskaber til rådighed som understøtter børnenes lyst til at lege og udforske legen i samspil med andre. Vi veksler mellem børne- og vokseninitierede lege. Vi vægter en legende tilgang i læringssituationer, og vi bruger legen som både mål og middel. Vi skaber læringsmiljøer hvor genkendelighed er grundlæggende for, at barnet får tid og mulighed for at øve sig i at lege. Der arbejdes bevidst og målrettet med børnenes indbyrdes relationer og udviklingen af nye legerelationer.

Læringsforståelse

Læring foregår hele dagen, og i alle aspekter af rutiner f.eks. i garderoben, ved måltidet, ved samling og i aktiviteter. Læring foregår på egen hånd, ved efterligning, i fællesskaber, gennem samtaler og dialoger og gennem leg. For at understøtte børnenes læring arbejder vi ud fra bl.a. DUÅ og ICDP. Læring sker ved passende udfordringer og med afsæt i barnets nærmeste udviklingszone (NUZO). Vi er bevidste om, at læring foregår bedst i trygge og udfordrende miljøer for børnene, derfor arbejder vi bevidst i små grupper. Det pædagogiske personale har løbende refleksioner over børnenes lege/læringsmiljøer og justerer dem i samarbejde med det øvrige hus.

Børnefællesskaber

Vi vægter børnefællesskaber, som tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og kompetencer, og hvor alle er accepteret og inkluderet. Deltagelse i børnefællesskaber skal være et aktivt tilvalg for barnet. Det pædagogiske personale er ansvarlig for at opstille rammer og guide børnene til deltagelse i rummelige fællesskaber, f.eks. ved at etablere legegrupper, arbejde i mindre grupper omkring pædagogiske aktiviteter, samt forholde sig anerkendende til hinanden. Det pædagogiske personale er bevidste om, at de er vigtige rollemodeller. Der veksles mellem voksenbestemte og børnebestemte fællesskaber.

Vi ser alle aktiviteter og rutiner i løbet af dagen som læringsmiljøer med forskellige læringspotentiale. Der veksles mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter og rutiner. Vi arbejder med pædagogiske læringsmiljøer i mindre grupper, hvor børnene er delt op efter alder, relationer og/eller udviklingstrin.

Vi er bevidste om, at tilrettelægge dagligdagen så vores læringsmiljøer er i spil hele dagen. Det pædagogiske personale har fokus på deres rolle som læringsmiljø.

Vi sikrer, at børnene får adgang til og udfordres af f.eks. bogstaver, rim og remser som et led i skoleforberedende aktiviteter, men således at alle børn uanset alder, har adgang til at blive nysgerrige på sprog og skriftsprog. Det pædagogiske personale er sproglige rollemodeller, og der anvendes babytegn i vuggestuen.

Vi er i løbende dialog med forældrene omkring deres barn ved afhentning og aflevering. Vi afholder løbende samtaler, hvor vi i dialog med forældrene gennemgår deres barns udvikling, læring og trivsel. Vi afholder overleveringssamtaler fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. I samtalerne er vi bevidste om, at forældre har forskelligt ressourcer. Vores vejledning tager afsæt i det kendskab, vi har til familien, og hvad der kan lade sig gøre i en given situation.

Vi giver forældrene inspiration til at understøtte deres barns læring både mundtligt, men også med forskellige pædagogiske materialer, som forældrene kan låne eller få. Vi afholder forældre arrangementer/møder, hvor pædagogiske aktiviteter beskrives, eller hvor forældrene kan være deltagere, for at opleve hvad deres barn oplever. Vi beskriver løbende for hver stue/huset hvilket fokus vi arbejder med, og beskriver med små fortællinger på Aula til inspiration.

Vi stiller krav til forældrene om aktiv deltagelse ift. dagligdagen og ift. deres barns trivsel og udvikling. Vi respekterer, at forældrene er eksperter på deres barn, men at nogen kan have brug for støtte og vejledning. Vi inddrager forældrene aktivt i det pædagogiske arbejde f.eks. når vi arbejder med “fri for mobberi”.

Vi har en bred forståelse af, hvad det vil sige at være i en udsat position. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn på det givne tidspunkt. Det pædagogiske personale har tilrettelagt praksis, så der altid er en pædagogisk bagdør f.eks. pauser, guldkort (en særlig rettighed) osv.

Vi arbejder ud fra, at det enkelte barn gør, hvad det kan, ud fra de kompetencer/ressourcer det besidder på det givne tidspunkt. Vi italesætter barnets intention, og anviser ud fra denne. Vi har fokus på inkluderende fællesskaber. Det pædagogiske personale er de ansvarlige, for at understøtte det barn, som er i en udsat position til at blive en del af fællesskabet.

Vores børn deltager i storebørns gruppe, hvor børnene samarbejder og har skoleforberedende aktiviteter med fokus på leg og læring. Børnene øver sig i at samarbejde i større sammenhænge og etablerer andre relationer, end dem de er vant til.

Vi samarbejder med lokalområdets skole om, hvad børnene møder i brobygning perioden, så vi i institutionen kan tilrettelægge den pædagogiske indsats, så børnenes fundament til at starte i skolen er bygget.

Vi tager på besøg på de skoler, som modtager vores børn, og sikrer en solid overlevering.

Der bliver lavet sprogvurdering på alle børn, som sendes med i skolen. Der bliver afholdt forældresamtaler med alle forældre til kommende skolebørn, hvor der aftales, hvad der er vigtigt for det enkelte barn, at der bliver overleveret til skolen, for at sikre barnet en så glidende overgang som muligt.

Inddragelse af lokalsamfund

Vi benytter det omkringliggende nærmiljø, som eks. Månedalen, biblioteket, kirken og de omkringliggende legepladser.

Afhængig af det pædagogiske fokus der er på et givent tidspunkt benyttes disse.

Vi har ligeledes samarbejde med vores nabo, som er et plejehjem, om fælles aktiviteter med børnene og de ældre beboere, f.eks. går de ældste børn Lucia for de ældre beboere på plejehjemmet og de skriver julekort til dem.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Vi arbejder med at indrette institutionen, så der bliver rum i rummet dvs. mindre rum der er opdelt med rumdelere, eller tæpper for at visualisere at her er et rum. Legetøj er placeret, så børnene selv kan tage det, som de behøver til deres leg, og legetøjet skiftes ud løbende – hellere lidt men godt. Vi er opmærksomme på ikke at have for meget ”støj” på vægge og i reoler.

Det pædagogiske personale er ansvarlige for at være gode rollemodeller og vise børnene at de gerne vil dem og at det pædagogiske personale er ansvarlige for at skabe den gode stemning. Dette gør vi bl.a. vha. DUÅ og ICDP. Vi fortæller børnene, hvad vi gerne vil have dem til og ikke hvad de ikke må. Det pædagogiske personale er bevidste om, at god stemmeføring og sprogbrug smitter af på børnenes indbyrdes relationer.